Startside ] Op ] Rødder i nord og syd ] [ Det største Håb ]

 

ALBerlin.jpg (264873 byte)

Det største håb

Af Anders Laubjerg

 


 "Dybt underholdende".

Pernille Stensgaard, Weekendavisen.

"En god og inspirerende bog. Fornem guide (til de gamle østlande) med mange informationer, fine iagttagelser og refleksioner."

Bjarne Nielsen, Dagbladet Arbejderen

"Bogen beskriver virkeligheden, som den var, mere end som den blev fremstillet, og så er den spækket med mange sjove anekdoter."

Flemming Faarup, Lektørudtalelse

"Bogen er ikke udelukkende en politisk bog. Den rummer så mange anekdoter og så mange menneskelige beretninger om både fremmede og danskere, at der er meget at smile ad, undertiden at le ad - samt indimellem at bedrøves over."

Preben Hansen, Nyt om Arbejdermuseet & ABA


Modkraft

 

Det største håb, kapitel 9, Lenin og korset. Besøg på Leninværftet i Gdansk ugen efter Berlinmurens fald på Modkraft.dk     http://modkraft.dk/spip.php?article11827 


Lektørudtalelse

Af Flemming Faarup

Anvendelse/målgruppe/niveau

Meget passende i forbindelse med fejringen af 20-års dagen for murens og jerntæppets fald udkommer disse erindringer om forbindelser mellem danske og østeuropæiske arbejdere og om fagforeningsbesøg her og der. De, der interesserer sig for industriarbejderes forhold i Øst og Vest vil have gavn af denne bog. Den beskriver virkeligheden, som den var, mere end som den blev fremstillet, og så er den spækket med mange sjove anekdoter.

Beskrivelse

Forfatteren har været skibsbygger på B&W, og det er hans egne oplevelser, han fortæller om. Sproget er letlæst, og bogen er rigtholdigt illustreret med fotografier. De mange personlige oplevelser bliver fortalt ind i den kolde krigs historie, bogen giver dermed sin egen synsvinkel på den historiske udvikling i forrige århundredes sidste halvdel. Der er et register over mere end 200 omtalte personer.

Sammenligning

Forfatteren har udgivet et internetdokument Tilblivelsens dialetik, der er en kritik af den udvikling af marxismen, der skete i Østblokken. Han har også skrevet Den store bølge, der er en beskrivelse af arbejdslivet på store industrivirksomheder i forrige århundrede.

Samlet konklusion

Et interessant stykke arbejderhistorie.


Anders hakkede i Berlin-muren

Berlin-murens fald var for Anders Laubjerg det største håb, og det har han nu skrevet en bog om.

"Bogen hedder »Det største håb«, fordi murens fald var den endelige afslutning på 2. Verdenskrig, og er den største historiske begivenhed i mit liv. Det gav håb om en hverdag med et almindeligt liv uden militær i et Europa, der ikke længere var delt i to", siger Anders Laubjerg. Anders Laubjerg har et indgående kendskab til livet bag jerntæppet og i det forenede Europa, for han blev skibsbygger på B&W, gik ind i fagligt arbejde og er i dag brancheformand for Metal Hovedstaden. Han fortæller i sin bog om erindringer fra rejser i det gamle Østeuropa fra midten af 1970'erne og frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1991.  De 53 rejser strakte sig sammenlagt over et helt år og fandt sted som arbejderdelegationer, hvor øst og vest mødte hinanden som »manden på gulvet«. Anders Laubjerg var i Gdansk, arnestedet for Solidaritet, hvor arbejderne skrev verdenshistorie ved at bryde kommunisternes monopol, og han var i den lukkede værftsby Nikolajev ved Sortehavet med B&W's Fællesklub for at lære 80.000 værftsarbejdere åbenhed og demokrati for penge fra Demokratifonden. »Det er tankevækkende, at det, vi havde lavet i 20 år, pludselig kom på finansloven,« siger Anders Laubjerg . Han har skrevet sin bog i fritiden og fornøjet sig med at berette om over 200 personer, han har mødt, heraf mange med historisk betydning. »Det største håb« er hans tredje bog, men udgivet på et nyt forlag. Anders Laubjerg har sammen med andre stiftet forlaget ALLGOpress, som vil udgive bøger om autentisk historie.


På rejse med en metalarbejder

Har man ikke rejst i de gamle østlande, er Anders Laubjergs bog en fornem guide med mange informationer, fine iagttagelser og refleksioner. Har man rejst der, er det en herlig genopfriskning

af Bjarne Nielsen.  Dagbladet Arbejderen, 9. december 2009.

Et utal af rejser til de socialistiske lande, enten som enkeltperson, som deltager i en delegation eller med B&W`s Fællesklub, er baggrunden for denne bog af den gamle metalarbejder Anders Laubjerg, nuværende brancheformand for Industri i Metal Hovedstaden.

Det største håb hedder bogen, som dramatisk starter med fællestillidsmanden på B&W, John Hansens, dødsfald på Cuba året efter B&W`s lukning. Ellers starter Anders Laubjergs første af hele 54 rejser 'bag jerntæppet' i 1972.

Med Laubjerg som guide rejser vi til Bulgarien, DDR, Polen, nogle Sovjetrepublikker og Cuba med flere. Laubjerg er en god guide, der både mestrer det informative, det historiske med blik for også de små ting, underholdende anekdoter og de mange politiske spil.

Det hele er holdt i en frisk arbejderjargon med befriende værkstedshumor. Man får utroligt meget at vide om de tidligere lande bag jerntæppet, især Polen, Sovjetunionen og DDR.

Laubjerg selv meldte sig ind i DKU i 1972, trods uenighed med partiets EF-politik, som ellers var årsagen til partiets store fremgang den gang. Han kom i metallære på værftet, hvor 'man ikke blot skulle arbejde, man skulle også have en mening om samfundet'.

Værftsliv i Danmark og Polen

Bogen har et fint afsnit om livet på værftet, dog med en unødig og lidt nedladende holdning til datidens mange politiske grupper på 'fløjen', samt en slet skjult hengivenhed for den gamle fællestillidsmand, SF`eren Bjarne 'Sølvræven' Jensen.

Det er interessant at høre om, hvorledes Solidarnosc og kommunistpartiet i Polen kæmpede om magten, om Ewald, der i DDR-tiden var 'medlem af partiet, det var mest praktisk, når dagen og vejen skulle klares. Han var som mange andre SED-medlemmer, ikke partimedlem af ideologiske grunde'. Det klassiske problem under socialismen, når stat og parti er et. Efter Murens fald røg alle SED`s medlemmer af værftsbestyrelsen, minus en, da også ud.

Interessant er det også, hvorledes de bliver påduttet en historie om, at nazisterne sprang Dnepr Elektricitetsværket og dæmningen i luften i 1944, medens Laubjergs senere research viste det var særlige sovjetiske ødelæggelsesbataljoner, der havde gjort det.

Eller om da Solidarnosc besatte Leninværftet og deres krav blev accepteret og Solidarnosc anerkendt. Et halvt år efter fik de magten og værftet blev lukket. Afsnittene 'Lenin og korset' om Polen samt 'Murens fald' er rigtigt gode.

Med B&W på tur

Undertegnede hyggede sig ved citaterne fra den konservative Schlüter om, at han anså DDR for teknologisk, økonomisk og forskningsmæssigt 'utroligt fremskreden'. Men han mente jo også, at 'ideologi var noget bras'.

Fællesklubben og Laubjerg oplevede gennem masser af samtaler at 'socialismen skulle bevares, men i en ny form'. Her er det nok SF`eren Laubjerg, der taler. Hans forklaring på sammenbruddet i øst er ikke, at det var oprustningen og USA`s militære overlegenhed eller manglende menneskerettigheder.

Tværtimod mener han, at den kolde krig forlængede sovjetkommunismens levetid. Han mener at den brød sammen indefra, fordi økonomien var kapitalismens underlegen.

En ting i bogen fik dog undertegnede op i det røde felt. I kapitlet 'Nye tider' beskriver han, hvorledes Fællesklubben på opfordring af B&W`s direktør tog til Szczetin-værftet i Polen 'med henblik på, at de danske tillidsmænd fortalte deres polske kollegaer lidt om, hvordan de skulle agere som fagforening. Derudover skulle der udarbejdes en rapport'. B&W finansierede turen og fik en rapport!

Fornem guide

Bogen har to gode og yderst interessante tilbageblik.

Det første er en fremragende gennemgang af Fællesklubbens historie, krydret med historier om de mange kampe mellem socialdemokraterne og DKP`erne, kampen for retten til at agere politisk og fine portrættet af blandt andet Ingmar 'Laksko' Wagner, der, hvis DKP havde været en sektion af 'USSR-International', ifølge Laubjerg var blevet DKP`s formand.

Det andet er en yderst kritisk gennemgang af Land og Folks dækning af forholdene i Østeuropa samt hug til de 'pilgrimme' der intet så. En hård, men berettiget kritik vi kan og må lære af.

Har man ikke rejst i de gamle østlande, er bogen fornem guide med mange informationer, fine iagttagelser og refleksioner, krydret med Laubjergs amatør- og feriefotos. Har man rejst der, er det en herlig genopfriskning.

Det er ikke erindringer på samme måde som Arvid Rundbergs populære om den tyske, svenske, engelske og russiske arbejder, men mindre kan også gøre det. Denne anmelder følte sig i godt selskab og fik frisket mange minder op, ligesom nogle af forfatterens refleksioner om modsætningsforholdene mellem det talte og praksis er interessante.

En god og inspirerende bog.

Tilbage til top